Kolding Løve Apotek
Kolding Løve Apotek
Jernbanegade 26
6000 Kolding
Tlf. : 75 52 42 33
Fax.: 75 53 26 06
 
Åbningstider
Jernbanegade:
Man - Tors  9:00 - 17:30
Fre 9:00 - 18:00
Lør  9:00 - 14:00
Søn  Lukket
 
Åbningstider
Storcenter:
Man 9:30 - 20:00
Tirs, Ons 9:30 - 17:30
Tors, Fre 9:30 - 20:00
Lør 9:30 - 16:00
1. Søn i måneden 10:00- 14:00
 
Dosisdispensering på Kolding Løve Apotek
 
                                                                                                                                 
Hvad er dosisdispensering?
Apoteket pakker lægemidler dosis for dosis efter lægens ordination.
Lægemidlerne er pakket i hygiejniske engangsposer (dosispakker), som er opdelt i de doser, man skal have i løbet af dagen; f.eks. morgenmedicinen, middagsmedicinen, aftenmedicinen og natmedicinen.

Hver dosispakke er forsynet med brugerens cpr-nummer, navn, dato og tidspunkt for indtagelsen, samt hvilken medicin der er i posen. Det er en nem måde at tage sin medicin på og sikkerheden er i top.
Ved dosisdispensering opnår man at tage den rette mængde medicin på det rigtige tidspunkt og derved opnås en bedre virkning af medicinen.

Vitaminer og andre lignende produkter kan pakkes sammen med medicinen.

Hvor ofte skal din medicin pakkes?
Medicinen vil almindeligvis blive dosispakket til 2 ugers forbrug ad gangen. Apoteket pakker automatisk til en ny periode hver 14. dag med mindre der skal ske ændringer.

Hvad koster det?
Der er et gebyr forbundet med at få dosispakket medicinen, samt prisen for de tabletter eller kapsler, der pakkes. Man betaler for det nøjagtige antal tabletter, man får. Gebyret er tilskudsberettiget, så udgiften bliver delt med sygesikringen. Prisen er pt. ca. 1 kr. pr. dag, hvis man har helbredskort fra kommunen er prisen ca. 1 kr pr. uge.

Interesseret?
Er du interesseret i at læse eller høre mere om dosispakket medicin, så kom ind på Løve Apoteket og hent brochuren ”Dosispakket medicin” og få en snak med personalet, om hvordan man kommer i gang.